Med til klimaforhandlingerne

Alle håber, at Parisaftalen kan løse vores klimaproblem, og nu får jeg mulighed for at være med, hvor det sker!

Jeg har i et par år bistået de danske forhandlere med ekspertviden fra mit arbejde med EU’s kvotehandelssystem og det danske Kyotoregister, men det er sket hjemme fra kontoret i Erhvervsstyrelsen på Langelinie i København.

Drøftelserne om hvordan et register skal fungere under Parisaftalen intensiveres i år og derfor blev jeg i januar bedt om at deltage i EU’s forhandlergruppe. Det lød vildt spændende og heldigvis sagde min chef ja.

Det bliver enormt spændende at opleve helt tæt på, hvordan man får aftalerne på plads, men jeg tror også det vil stille krav til min viden og evne til at forstå problemstillingerne og de forskellige landes ønsker og behov.

Jeg skal afsted om en lille uge og glæder mig.

Previous
Previous

Man skulle være en mand